Handelsbetingelser
Her under finder du Handelsbetingelserne for at leje et fadølsanlæg ved Depot-Svendborg.dk.
- Ved bestilling vil aftalen være bindende, når der er aftalt den endelige levering med Depot-Svendborg.dk.
- Vi leverer din bestilling på den adresse du ønsker på Fyn og Øerne.
- Vi leverer i god tid gerne dagen før, så det hele er klar til arrangementet.
- Ved leveringen bliver du sat grundig ind i hvordan udstyret virker.
- Hurtigst muligt efter arrangementet kommer vi og henter udstyret og returemballage.
De formelle og juridiske handels og leveringsbetingelser.
Priser:
- Alle priser er inkl. moms men ekskl. pant. Lejeperiode 4 dage.
- Depositum fra kr. 500, medmindre andet aftales. Beløbet fratrækkes endelig afregning.
- For alle lejepriser gælder: Kunden bærer det fulde ansvar for udstyr overladt i hans varetægt, herunder forsikring.
- Der tages forbehold for trykfejl og prisændringer.
- Levering, opstilling & afhentningsomkostninger kr. 500.
- Tillæg 50% for levering i weekenden og på helligdage.
- Leje af udstyr kan kun ske i forbindelse med køb af fadøl.
- Køb af fadøl uden leje af anlæg sker til engrospriser + 10%. Spørg om pris.
- Der må IKKE på klistres nogen former for tape eller andet på udstyret. (rengøring kr. 500)
Driftsproblemer:
- I tilfælde af driftsproblemer skal hjemmesiden, vejledningen og problemer med anlægget kigges igennem for afhjælpning.
- Hvis dette ikke hjælper, kontaktes Depot Svendborg på vagttelefonen 70 22 46 11. Udkørsel der skyldes brugerfejl faktureres kr. 500,-
- Overskumning p.g.a. brug af uautoriserede krus o.l. er en brugerfejl.
- Reklamationer fremsat efter arrangementets afslutning anerkendes ikke.
- Der gives ingen godtgørelse for øl, der går til spilde, fx som følge af overskumning eller lækage.
- Der ydes ingen erstatning for afbrydelse i arrangementet pga. driftsproblemer.
- Der gives ingen erstatning for følgevirkninger af defekt udstyr eller produkter.
- Der må ikke ændres i kulsyre trykket efter det er blevet sat til (det står som det skal mellem 2-3 bar).
Levering:
- Der kan aftales en ca. leveringstid indenfor to timer, ellers vil det blive leveret indenfor normal arbejdstid.
- Der skal være strømtilslutning 220V (med jord) ved hvert anlæg, når det bliver leveret.
- Efter udstyret er blevet stillet op på slut brugerstedet, må strømmen ikke tages fra før arrangementet er slut.
- Vi forbeholder os ret til ved udsolgt situationer at levere et tilsvarende produkt.
- Varerne leveres normalt mod depositum, men vi forbeholder os ret til at forlange hele leverancen betalt ved leveringen.
- Evt. Rullebar kan kun leveres hvor der ikke er trapper eller andet der gør det umuligt at leverer det til slut brugerstedet.
- Da udstyr og varer er tunge, skal der på forlangende stilles effektiv hjælp til rådighed for indbæring og altid såfremt der er trapper.
- Vi fralægger os ethvert ansvar for mærker og ridser i gulve og karme, ved levering og afhentning.
- Det er kundens ansvar at sørge for afdækning til imødegåelse af øl spild, trykmærker/snavs fra udstyr, varer og personer.
- Der leveres ikke på ikke brofaste øer.
Afhentning:
- Manglende emballage (fustager, kasser og flasker) skal betales kontant.
- Vi modtager kun lige beløb i kontanter.
- Alle fustager der har brudt forsegling (uanset indhold) skal afregnes til fuld pris.
- Evt. manglende udstyr (topskilte, kulsyre flasker, spild bakker, barer, fustager, anlæg mm.) faktureres straks.
- Der er fuld returret på varer, der ikke er anbrudt, dog skal ved lev/afhentning skal afregnes kr. 50,
- pr. hel fustage der returneres.
Depot Svendborg 1. januar 2016